Service på bil: nyere biler såvel som el- & hybridbiler
Serviceeftersyn af alle mærker
Er det blevet tid til det regelmæssige serviceeftersyn på din bil, og leder du efter et autoværksted i nærheden af Odense C, der kan udføre serviceeftersynet, så er du kommet til det helt rette sted. Vi tager imod bilejere fra hele Fyn.
Hos Odense Auto tilbyder vi service på bil af alle mærker, men vi er særligt specialiserede inden for de nyere modeller og de mere eksklusive bilmærker samt elbiler og hybridbiler.
Her kan blandt andet nævnes følgende bilmærker:
- Volvo
- Volkswagen
- Skoda
- Seat
- Smart
- Mini
- Tesla
Det siger vores kunder om os!
I mit tilfælde havde et andet værksted sagt ledningsnettet skulle skiftes i håb om fejlen blev løst, dette var ikke tilfældet og logikken bag virkede ulogisk. Tue fik bilen ind, og efter kort tid fandt han fejlen, skiftede den fejlende enhed og bilen virkede igen.
Det jeg så skal huske at nævne var at fejlene gav anledning til at skifte 2+ sensorer, men det var ikke Tues opfattelse ud fra fejlene, og ganske rigtigt sensoreren med fejl viste ikke fejl, men var en kædereaktion af netop den fejlende sensor.
Så anbefaler jeg værkstedet?, Ja!! Jeg står 100% indenfor at Odense-auto er tid og penge værd. For tingene bliver læst til UG.
Kommer helt sikkert tilbage.
Deres service er bare top og de forstår virkelig hvordan de skal lytte til deres kunder og gir sig tid til at forklare reparation delen med dokumentation på det hele.
Dernæst har de certifikat for el og hybrid hvilken er et plus.
Jeg takker mange gange ❤️
Bevar bilens garanti med vores service på bil
Når du vælger at få udført serviceeftersyn hos os, så kan du være tryg ved, at din bil bevarer fabriksgarantien. Det skyldes, at vi udfører bilservice efter OE-standarder og EU-regler. Vi bruger originale serviceskemaer, og vi er autoriseret til at stemple din bils servicebog.
OE står for ”Original Equipment” og er bilfabrikanternes standarder for bilen. Hvis de bliver overholdt, så bevarer bilen sin fabriksgaranti, og det gælder også, selvom du vælger et uafhængigt værksted som vores.
Hos Odense Auto har vi adgang til bilproducenternes biltekniske data, og vi følger deres forskrifter og krav i forbindelse med service på bil, hvor vi anvender det nyeste udstyr fra Bosch til test og kontrol.
Hvis du ønsker få kigget på din bil forud for dit serviceeftersyn, så tilbyder vi også klargøring til syn, så du forbereder din bil til at bestå synstjekket. I vores dækcenter klarer vi også dækskifte på alle bilmærker og -modeller.
ER DU INTERESSERET?
Kontakt os og bestil en tid til service på bil
Kunne du tænke dig at bestille en tid på vores værksted til service på bil, så er du altid mere end velkommen til at tage kontakt til os eller kigge forbi. Skal din bil i samme omgang have foretaget en bilreparation, klarer vi også den.
Når vi har undersøgt bilen, udarbejder vi gerne et uforpligtende tilbud med en billig pris på service såvel som reparation. Vi tilbyder konkurrencedygtige priser, men samtidig kan du være helt sikker på, at vi udfører vores arbejde i højeste kvalitet.